Forlovelseskikk i gamal tid samla av Peder Fylling

Biletet er tatt 1880 i Nordangsdalen av fotografen Axel Lindahl. Det er mogeleg at klesdraktene kan minne om dei som vart brukt til kyrkjety, for dei var ikkje slik som dagens bunadar. Det var ikkje så stor endring på kleda på bygdene sjølv om sagnet kan ha vore 100 år gamalt allereie i 1880-åra. Dei fleste laga kleda sine sjølv, av heimevove ty i det gamle bondesamfunnet (Fotografiets kjelde er: Nasjonalbiblioteket)

Forlovelseskik fra gammel Tid.

En Maade som de Gamle brugte at indlede Forlovelser paa og som ifølge Sagnet skal i Fortiden have været i Brug her paa Søndmøre og maaske andetsteds i vort Land, har jeg hørt de Gamle fortelle, bestod i følgende Formaliteter. En Mand der hadde en mandvoxen giftelysten Datter, maatte forskaffe hende et Læderbelte, som han om Prækedagene især spændte om Livet paa hende, og hvori hang hang følgende Attributter: Først Pigens Kistenøgel, hendes Sax og Naalepude med Naale i, en Læderskede med Kniv i, samt en liden Beltesten, til at hvæsse sin Kniv og Naale paa, og endelig hang der i Bæltet paa Pigens venstre Side en saakaldt Læderslire (en liden Læderpung) gjordt  af Skind, og denne maatte være tom, naar hun traadte inn i Kirken en Prækedag. Udrustet saaledes med de nævnte sager, tog nu Pigens Fader hende i Haanden efter endt Gudstjeneste, og ledte hende op og ned ad Kirkegulvet, fremmenfor Stolene, hvor Drengene sad, idet han da fremsagde i sagte Tone, følgende Ord: "Min Datter vil mande sig idag," hvilket han ofte maatte gjentage flere Gange, indtil nogen af Drengene, der kunde synes godt om Pigen, lagde en Penge i Pigens tomme Pung eller saakaldte Slire. Var nu derimod pigen mindre skjøn eller vakker, fattig o.s.v., saa at ingen av Drengene kunde have Godhed for hende, saa fik hun følgelig ingen Penge i sin Slire, uagtet at den nævnte Særmoni kunde gjentages flere Prækedage i rad, og da maatte naturligvis en saadan Pige ved Hjemkomsten fra Kirken ofte høre Haansord af de andre, at: "Den Jenten kom hjem fra Kirken med tomme Sliren idag."
I østre Søndmøre skal Skikken have vært lidt forskillig, idet at man der, istedenfor Penge, puttede en Kniv ned i Pigens Slire, og saa snart hendes Fader blev var, at der var kommen en kniv i Datterens slire, saa ophørte han med hin Gangen og hin smaanynende Udraab: "Min datter vil mande sig idag," og var det Pigens Sag at give nøie Agt paa, hvem det var, af Drengene, som puttede Kniven i hendes Slire.

Om forfattaren

Peder Carolus Fylling vart fødd 26. september 1818 og døde 3. november 1890.
Han var lærarson og odelsgut frå Skodje, men sa frå seg retten på grunn av dårleg helse. Peder studerte til å verte lærar, men mistrvdes då han ikkje fekk nok tid til å halde på med hovudinteressa si,historie. Peder reiste mykje rundt i distriktet og samla inn historier, segner, gamle diplomar og brev.

Ved jonsok i 1862 kom Henrik Ibsen til Sunnmøre med stipendium frå Det Akademiske Collegium for å samle segner og eventyr. Han budde då hos Ludvig Dae på Solnør gard. Det seiest at det var denne mannen som sette desse to i forbindelse med kvarandre. Ibsen si reisedagbok sluttar med ankomst på Sjøholt 17. juli 1862 og i denne boka har han skrevet overskrifta: "Sagn fortalte af Peder Fylling" I tre dager skal Peder ha fortalt medan Ibsen noterte ei rekke segner og eit par eventyrtekstar

Bibliografi:
  • Historisk-antikvariske Bemærkninger over Borgunds Præstegjeld paa Søndmøre, samt Gidskeætten. T. Zernichows Bogtrykkeri. Aalesund 1859.
  • Folkesagn samlede paa Søndmøre. 1ste Del. Aalesund 1874.
  • Historiske Optegnelser. Aalesund 1875.
  • Bidrag til en Søndmørsk Personalhistorie. Aalesund 1875.
  • Bidrag til Veø ældre Historie. Aalesund 1875.
  • Folkesagn samlede paa Søndmøre. 2den Del. Aalesund 1877.
  • Bidrag til en Søndmørsk Personalhistorie. Aalesund 1879.
  • Afhandling om Giskeætten og Oldtidsminderne paa Giske. Aalesund 1883.
  • Afhandling om Blindhiemsmændene og om Oldtidsminderne paa Blindhiem paa Vigerøen, sammen med Afhandling om Haramsøen. Aalesund 1884.
  • Folkesagn v/Knut Liestøl. Norsk Folkeminnelags skrifter 49. Oslo 1942.
  • Folkesagn og Historiske Optegnelser i utval ved Odd Vollan og Ivar Grøvik. Sunnmøre Historielag. Ålesund 1972.
  • Historisk-antikvariske Bemærkninger over Borgunds Præstegjeld paa Søndmøre, samt Gidskeætten. Børsums Forlag & Antikvariat. Oslo 1963.
(TEKSTEN ER HENTA FRÅ WIKIPEDIA og stemmer godt med det som Knut Liestøl har skrive i innleiinga i boka "Folkesagn- ved knut Liestøl",  der dette segnet er henta frå)

Skriv en kommentar: (Klikk her)

123hjemmeside.no
Antall tegn tilbake: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.12 | 22:33

Veldig trivelig lesing, takk! Knut Salvesen Tjugen var onkel til min tipoldefar.

...
17.10 | 22:52

Eg har no litt meir om Osehaugen, som ikkje ligg her enda. Ta gjerne kontakt på sveostrem@hotmail.com

...
17.10 | 20:35

Interessant lesing, for meg som prøver å skrive om slekta mi fra Osehaugen. Min bestefar var Johan Ingvald Emblemsvåg. Han dro 11.04.1910 tilCalifornia.

...
16.09 | 10:53

nr. tre bak frå høgre er Leif Emblem.framme til høgre kan vere Olav emblem

...
Du liker denne siden
Hei!
Prøv å lage din egen hjemmeside som jeg.
Det er enkelt, og du kan prøve det helt gratis.
ANNONSE